Vilde problemer kræver fælles løsninger
Vi er eksperter i at arbejde og forandre komplekse sammenhlnge og vilkår.
Når vi samarbejder med dig/jer er kodeordene inddragelse, fællesskaber, diversitet, psykologisk tryghed, praksisnærhed, bæredygtighed og resultatfokus.
Vi er et tværfagligt partnerskab af selvstændige, erfarne danske psykologer og andre fageksperter, der i samarbejde med dig/jer designer konsultation, supervision, terapi, træning & rådgivning med højeste faglige ekspertise, så det passer præcis til dit/jeres behov, og du/I kan nå målet med dig/jer selv og dine/jeres klienter.
Vi har alle masser international erfaring, som vi bringer med ind i vores perspektiver og virke.
Vi arbejder med udgangspunkt i mangfoldighed, forskellighed og de kulturelle temaer, som kommer i spil i din hverdag og på en moderne global arbejdsplads.
Vi tilbyder vores service på flere sprog.
Vi har indgået partnerskab med hinanden for i et fællesskab af tværfaglige senior-specialister at kunne tilbyde høj faglig kvalitet for vores klienter og kunder og for at vi sammen kan designe det tilbud, som der er behov for i det konkrete tilfælde.
Vi har tilsammen over 300 års livs- og erhvervserfaring.
Vi brænder for at bringe lindring, ro eller forandring, vækst og udvikling for vores klienter og kunder.
Vi ved, hvordan det personligt designede tilbud til dig, hvad enten du kommer som privatperson eller som fagperson og virksomhed, har afgørende betydning for det resultat, som vi kan skabe for dig i forhold til dit specifikke behov.
Det gælder hvad enten du søger terapi, coaching, rådgivning, sparring, supervision, konsultation, træning eller videreuddannelsesforløb for dig selv eller/og dine medarbejdere.
Derfor arbejder vi ikke med pakkeløsninger, men strikker et tilbud sammen præcis til dig/jer.
Vi ved, at det fungerer effektivt, når vi sætter dine/jeres og vores ressourcer og kompetencer sammen og designer noget, der passer til og gavner dig i dine særlige behov.
Vi kombinerer de forskellige evidensbaserede tilgange og metoder, som vi er eksperter i, på forskellig måde i de design, som vi laver sammen med dig.
På den led tilpasser vi vores service specifikt til dig – i stedet for at du skal passe ind i en forudbestemt pakkeløsning, tilgang eller metode.
Det er mødet med dig og dine behov, og med dine klienter og kunder, der bestemmer, hvad vi gør sammen for at sikre, at du og de opnår lindring og når de ønskede mål.
Vi har tilsammen gennemført en række omfattende uddannelser på førende universiteter og institutter i ind og udland. Vi har forpligtet til os til altid at levere vores service i overensstemmelse med good-praksis, som den er fastlagt af vores professionelle faglige foreninger.
Vi arbejder under tilsyn fra myndighederne og vores professionelle ansvarsforsikringer.
Vi holder os altid opdateret med nyeste viden, metoder, regler og praksisformer ved at forpligte os til løbende træning i nye ideer og udviklinger inden for vores respektive specialer i organisations- og ledelsespsykologi, arbejdspsykologi, supervision, rådgivning, coaching og psykoterapi.
Vi sikrer vores egen faglige udvikling ved vedvarende refleksion over og ekstern udfordring af egen praksis, stil, tilgange, teorier og metoder i hvert vores specialområde ved at indgå i løbende supervision på egne opgaver
Vi har en systemisk og helhedsorienteret tilgang i alt det, som vi gør, sådan at vi grundlæggende hele tiden arbejder med mennesket-i-sin-sammenhænge-og-vilkår.
Vi støtter mennesker i at etablere mere effektive, ressourcestærke, fokuserede, respektfulde, refleksive, kreative, samarbejdsvillige og sammenhængende måder at komme videre med deres liv og deres arbejde med ny energi, fokus, håb og visioner.
Vi tilbyder ydelser, der har til formål at understøtte menneskers kompetencer og give dem mulighed for at komme videre med de forskellige udfordringer og udviklinger, de står over for i livet og på arbejdspladsen. Vi arbejder på at finde måder at opmuntre folk til at håndtere kompleksitet, handlingsmønstre og overbevisninger inden for de systemer og situationer, de lever i.
Vi arbejder altid ud fra en tro på, at mennesker har ressourcerne og evnen til at leve et liv, der giver mening for dem selv. Vi værdsætter de iboende ressourcer, som alle mennesker har og kan udvise i støttende, tillidsfulde, trygge og opmuntrende sammenhænge, hvor mennesket bliver set, hørt og respekteret for det, som det er, og der hvor det er. Derfor arbejder vi differentieret med mennesker, fordi ingen af os er ens og har samme behov. Vi møder mennesker ens ved at møde dem i deres forskelligheder.
Vi arbejder ud fra en anerkendelse af den enorme betydning som kontekst, kommunikation, relationer og mønstre har for mennesker til at kunne lykkes at flytte sig fra et sted til et nyt. Vi sørger for at involvere henvisningssystemet og lære om alle andre fagfolk, der er involveret omkring enhver defineret klient. Vi arbejder fra en neutral position, samtidig med at vi forstår, at vi bliver en del af et større, sammenhængende system.
Alle vores partnere i netværket aftaler deres egne priser direkte med dig som kunde.
Gå derfor ind og find din partner på ydelserne/opgaven, som du søger, og skriv og forhør dig om priserne. Nogle af os har også prisforslag stående på vores respektive egne hjemmesider, der kan give dig en ide om, hvilken pris du skal betale for forskellige ydelser.
For private:
Du aflyser din tid ved at ringe/maile til psykologen/konsulenten, du har booket tiden hos. Find psykologens/konsulentens tlf. nr. og sms eller skriv direkte til psykologens mail om, at du aflyser.
Husk at aflyse en aftalen SENEST dagen før kl. 9., dvs. har du en aftale tirsdag kl. 13, aflyses der senest mandag kl. 9.
For virksomheder og professionelle:
Har du indgået en kontrakt med en af os på en ydelse, så betaler du direkte til psykologen/konsulenten, som yder opgaven til dig. Hvis der er flere af os involveret på opgaven, så fakturerer vi dig hver for sig.
Du får forudbetalte honorarer tilbage, hvis du overholder afbestillingstiden, som er aftalt direkte med pågældende psykolog/konsulent. Hvis intet specifikt er aftalt gæler følgende afbudsregler:
Hvis supervisor/konsulent eller underviser bliver syg eller aflyser, faktureres ikke, men en ny dag kan aftales til normalt honorar som erstatning.
I forhold til supervision, aftalte konsultationer eller planlagte kursus-, tema- eller undervisningsdage er reglerne følgende, hvis kunden aflyser (medmindre andet specifikt er aftalt med kunden i en skriftlig kontrakt):
Afbud 30 dage eller mere før den aftalte dag: er der ingen beregning
Afbud senere end 30 dage før den aftalte dag: beregnes halvt honorar
Afbud 14 dage før eller derunder: beregnes fuldt honorar
For private:
Har du booket en tid hos os, så betaler du direkte til psykologen. Hver af os har vores egne afbestillingsregler, så vær opmærksom på at få belyst, hvad der gælder for dig, når du indgår en aftale om en ydelse.
Generelt gælder, at du får forudbetalte honorarer tilbage, hvis du overholder den afbestillingstid, som er aftalt med os.
Som for de fleste andre psykologer og konsulenter kan du ikke få pengene retur, hvis aftalen aflyses senere, end det r oplyst til dig med den af os, som du har bestilt en ydelse hos.
For virksomheder og professionelle:
Har du booket en tid hos os, så betaler du direkte til psykologen eller konsulenten, som yder opgaven til dig. Hvis der er flere af os involveret på opgaven, så fakturerer vi dig hver for sig. Du får forudbetalte honorarer tilbage, hvis du overholder afbestillingstiden som er aftalt med mindst 30 dage i forvejen.
Som for de fleste andre psykologer kan man uanset årsagen ikke få pengene retur, hvis aftalen aflyses senere end de aftalte afbestillingstidspunkter.
Undtaget herfor er force majeure situationer, som du ikke kan forudse eller andre akutte hændelser, som corona-nedlukninger beordret af myndighederne, og hvor vi ikke er i stand til at kunne mødes virtuelt.
I sådanne tilfælde af aflysning, skal det tilstræbes, at der snarest findes en erstatningsdag, så vidt muligt indenfor 6 uger.
Hvis der forekommer aflysning fra os, skal vi underrette dig/jer herom så hurtigt som muligt og det tilstræbes, at der bliver fundet en erstatningsdag inden for samme halvår. I sådanne tilfælde skal du som kunde kun betale for det faktisk udførte arbejde.
Brug af teknologi i vores samarbejde
Både vi og vores kunder/klienter skal følge lovgivningen og de professionelle bestemmelser i GDPR-lovgivningen med hensyn til brugen af teknologiassisterede tjenester i vores opgaveløsning.
I tilfælde af, at vores opgave løses som e-konsultation og dermed foregår på elektroniske platforme, anvendes teknologi som er GDPR-godkendt og har end-to-end kryptering. For tiden anvendes primært betalingsudgaven af ZOOM, Whereby eller Microsoft Teams til alle fjernsessioner. Her benyttes en tredjeparts videosoftware, der er HIPAA-kompatibel og inkluderer end-to-end-kryptering. Hvis vi samarbejder online, skal det overvejes af begge parter, hvem der har adgang til de benyttede computere og kunne få adgang til de elektroniske oplysninger fra parternes placering.
Du som klient/kunde opfordres til kun at kommunikere via en computer, som du ved er sikker, dvs. hvor fortrolighed kan sikres.
Hvis vi har planlagt en virtuel samtale som led i opgaveløsningen, og vi ikke kan oprette forbindelse eller afbrydes under en session på grund af et teknologisk sammenbrud, prøver vi at oprette forbindelse igen inden for ti minutter. Hvis genforbindelse ikke er mulig, skal klienten/kunden kontakte psykologen/konsulenten for at planlægge en ny sessionstid.
Vær desuden opmærksom på følgende fremgangsmåder vedrørende brug af teknologi og virtuelle platforme, når vi samarbejder om opgaverne:
For al mailkorrespondance gælder, at der ikke udveksles indhold, der kan identificere personfølsomme oplysninger på dig som kunde, konkrete klienter m.v.. Efternavne, cpr. nr. og adresser bedes som minimum være slettet, før der sendes evt. akter til psykologen/konsulenten.
Forsendelser, der indeholder personfølsomme oplysninger om dig selv eller klienter, skal altid ske via særlig sikker mail, der er end-to-end krypteret og sendes direkte til psykologen/konsulenten via vedkommendes krypterede mail.
Når du som kunde/klient vælger at kommunikere med os via e-mail, skal begge parter være opmærksom på, at alle e-mails gemmes i både din egen og vores internetudbyderes logfiler. Selvom det er usandsynligt, at nogen vil kigge på disse logfiler, er de i teorien tilgængelige for at blive læst af systemadministrator(er) for internetudbyderen. Derfor centralt, at sådanne data slettes af begge parter, så snart formålet med korrespondancen er opfyldt.
Hvis du som kunde/klient bliver i tvivl om vores opretholdelse af lovgivning for udveksling af personfølsomme data i vores samarbejde kan der rettes henvendelse til enten Datatilsynet eller til Psykolognævnet, der begge fungerer som tilsynsmyndighed i forhold til vores brug af teknologi.
Vi arbejder alle under forskellige tilsynsmyndigheder.
Hvis du ikke er tilfreds med en ydelse fra os, så er det en god ide, at du kontakter os, sådan at vi kan tale sammen om tingene, og se om vi kan finde til enighed.
Autoriserede psykologer: Tilsynsmyndighed samt Ansvarsforsikring
Vores ydelser foregår under hensyn til vores respektive professionelle forpligtelser overfor sit erhvervsmæssige Tilsyn, som er Psykolognævnet i Danmark, Advokatforbundet i Danmark og UKCP i United Kingdom. Hvis du i Danmark ønsker at klage over en autoriseret privat praktiserende psykologs faglighed, skal du rette henvendelse til Psykolognævnet. Psykolognævnet behandler klager over autoriserede psykologer uden for sundhedsområdet.
Udgangspunktet for Psykolognævnets tilsyn er Psykologlovens regler om, at psykologens arbejde skal være udført med omhu, samvittighedsfuldhed og uhildethed. Hvis der er tale om en skade, skal du i stedet kontakte Patienterstatningen. Hvis du mener, at en autoriseret psykolog ikke har overholdt sine pligter som autoriseret psykolog, kan du gøre Psykolognævnet opmærksom på det ved at sende en skriftlig henvendelse. Der er ikke tale om en klageadgang, men en adgang til at give Psykolognævnet kendskab til sager, hvor der eventuelt er grundlag for at rejse en tilsynssag. Du kan kontakte Psykolognævnet ved at:
Ringe på Tlf.: 33 41 12 00 (Ankestyrelsens hovednummer)
Sende en mail til Psykolognævnet til: Mail: ast@ast.dk
Sikker mail: sikkermail@ast.dk
Ikke-autoriserede psykologer: Tilsynsmyndighed
Komité for Etik er et nævn under Dansk Psykolog Forening, som behandler klager over psykologer som er medlemmer i foreningen og som ikke er autoriserede, samt kollegiale klager over både autoriserede og ikke-autoriserede psykologkolleger som er medlemmer i foreningen. Nævnet vurderer klager ud fra De etiske principper for nordiske psykologer.
Læs mere om Komite for Etik her: Komité for Etik – Dansk Psykolog Forening (dp.dk)
Tilsyn for psykologer, der arbejder i sundhedsvæsenet
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. Sundhedspersoner er personer, som arbejder inden for sundhedsvæsenet, og omfatter blandt andet ansatte (autoriserede) på hospitaler og privatpraktiserende (autoriserede) sundhedspersoner.
Læs mere om Styrelsen for patientklager her: Styrelsen for Patientklager (stpk.dk)
Tilsyn for advokater
Tilsynsmyndighed for advokater er Advokatsamfundet. Advokatsamfundet fører tilsyn med advokater, så borgere og virksomheder kan være trygge som klient hos en advokat. Tilsynet er med til at sikre, at advokater har styr på alt fra klientkonto til procedurer, der skal forhindre hvidvask. Advokatsamfundet er som tilsynsmyndighed uafhængig af staten og politiske interesser. Du kan indgive din klage elektronisk her: Indgiv klage | Advokatsamfundet
Erhvervsansvarsforsikring
Benedicte Schilling & Simon Burton opretholder desuden en erhvervsansvarsforsikring i England: Professional Liability Insurance hos Howden Insurance, 8 Navigation Court, Calder Park, Wakefield WF2 7BJ, United Kingdom. Insurance no P21J2235