Facilitator Theresa Kepp i samarbejde med Social Talks:
Faglige ledernetværk for kommunale mellemledere på myndighedsområdet
Faglige ledernetværk for mellemledere på tværs af børne- og ungeområdet
I har nu den unikke mulighed at deltage i:
- Faglige ledernetværk for kommunale mellemledere på myndighedsområdet
- Faglige ledernetværk for mellemledere på tværs af børne- og ungeområdet
Netværkene er relevante for både nye og erfarne mellemledere, der er ansat på tværs af børne- og ungeområdet og som arbejder med Barnets Lov i praksis.
Formål
Formålet er at skabe ledernetværk, der fremmer et stærkt børnesyn i egen organisation og som sikrer, at ALLE børn og unge bliver inddraget og får indflydelse på eget liv. Formålet er også, at I som ledere kan opnå følgeskab blandt medarbejderne til dette nye børnesyn.
Netværket har fokus på videndeling og kapacitetsopbygning, der styrker erfaringsgrundlaget på tværs af områder og som aktivt øger udbyttet af eksisterende og ny viden i praksis, når der skal bygges bro til de udfordringer, der opstår som følge af Barnets Lov.
Digitalt eller med fysisk fremmøde – 5 gange årligt
For at tilgodese jeres forhold og for at sænke barriererne for deltagelse kan I vælge mellem et digitalt ledernetværk eller et ledernetværk med fremmøde. Se mulighederne nedenfor, hvor der er prioriteret grupper på Sjælland, Fyn og i Jylland.
Netværkenes størrelse og mødeaktivitet
Ledernetværkene mødes fysisk eller digitalt alt efter hvilken gruppe, du tilmelder dig 5 gange i løbet af 2024.
Hvert ledernetværk bliver sammensat af 5-7 mellemledere. Vi vægter små netværk for at skabe et trygt rum, hvor I kan udforske egen ledelsespraksis – jeres personlige lederskab med henblik på at omsætte jeres viden og indsigt til virksom ledelsespraksis.
I netværksforløbet vil der blive mulighed for at invitere særlige gæster og eksperter med afhængig af problemstillingen, som vi behandler. Dette kunne være regioner, børne- og ungdomsorganisationer, forældreorganisationer eller andre aktører, der spiller en afgørende rolle i relation til børn og unges udvikling og trivsel. Eller hvor løsningen forudsætter et stærkt tværsektorielt samarbejde.
Temaer
Temaerne i de forskellige netværk vil tage afsæt i de aktuelle behov, som I oplever som følge af Barnets Lov. Forinden hvert netværksmøde, vil I blive kontaktet af jeres faste netværksfacilitator, Theresa Kepp, og møderne vil blive tilrettelagt, så gruppemedlemmerne på skift får mulighed for at få en praksisnær ledelsesudfordring behandlet ud fra den effekt, som vedkommende ønsker at skabe i egen organisation. I netværkene vil vi sætte fokus på implementering af ny kultur og adfærd i jeres organisation i forlængelse af Barnets Lov og fokusere på, hvordan I opnår følgeskab blandt medarbejderne.
En styrke ved netværkene er, at I får mulighed for at berige hinanden med erfaringer, virksomme prøvehandlinger og kilder til læring, som I oplever, har effekt.
Hybridseminarer hos Social Talks
I vil også få mulighed for at rekvirere hybridseminarer hos Social Talks, når I vil gå fra at skabe forandring til forankring i jeres organisation på et specifikt fagligt område. Hybridseminarer er skræddersyet til jeres medarbejderes behov og tager afsæt i konkrete udfordringer. Som en del af forløbet uddannes medarbejdere i at omsætte viden til praksis. Se vedlagte beskrivelse af, hvordan et hybridseminar foregår. Derudover vil man i netværket også blive klædt på til at få transferkompetencer, dvs. evnen til at vurdere, hvilke aktiviteter, I kan sætte i værk som ledere for at få det størst mulige læringsudbytte blandt jeres medarbejdere. Alt for ofte anvendes der mange ressourcer på tiltag, som ikke har effekt både ifht. at øge kompetencerne samt at onboarde og at tage imod nyuddannede kolleger, så de får en god start i faget.
Facilitator
Netværkene vil gennemgående blive faciliteret af Theresa Kepp, som siden 2005 har arbejdet med at løse problemstillinger med høj kompleksitet i forskellige ledelseskontekster og på tværs af sektorer og børne- og ungeområdet. Theresa er optaget af, hvilke virksomme ledelsesredskaber, lederne kan anvende for at øge omsætningen mellem deres viden, egenindsigt og deres ledelsesopgaver sammen med medarbejderne.
Theresa har specialiseret sig i at understøtte mellemledere og ledelsesteams i at kunne håndtere de forandringer og udviklingsmuligheder, som de står overfor med fokus på at forløse deres og medarbejderes potentialer på træningsbaner med høj psykologisk tryghed og plads til kritisk stillingtagen.
“Theresa fik i vores tværfaglige lederteam vores faglige og ledelsesmæssige kompetence bragt i spil på en respektfuld måde med plads til os alle, så vi stod stærkt som en samlet visionær ledergruppe med fælles retning i forhold til vores kerneopgave.” Linda, myndighedsleder i Odder Kommune.
Praktik
Der er vedhæftet en oversigt med datoer og tidspunkter for de første mulige ledernetværk på Sjælland, Fyn og i Jylland både online og med fysisk fremmøde. Temaet ved det første netværksmøde vil være inddragelse af børns og unges perspektiver i egen sag. Hvilke virksomme tiltag skaber fremdrift i måden, hvorpå børnene og de unge bliver involveret. Hvad bøvler?
Pris
Pris pr. deltager: 12.500 kr. ekskl. moms.
Tilmelder I en gruppe på 5 eller flere får I 10 procent rabat og vi aftaler sammen, hvornår netværket skal afholdes.
Tilmelding
Har du spørgsmål eller vil tilmelde dig/jer, så send en mail til mail@socialtalks.dk
Vi glæder os til at udvikle praksis med jer.
De bedste hilsner,
Theresa Kepp og Social Talks